Browse By

Det bedste system at spille på

Spil-verdenen er hele tiden i en rivende udvikling. Kigger man bare nogle få år tilbage, så er det vildt at tænke på hvor langt branchen er nået. Allerede i starten af halvtredserne, kom de første computerspil. Siden da er der dog ikke mange ligheder rent grafisk, med de gamle og nye spil. Et af de første offentligt tilgængelige spil, var et kryds-og-bolle spil. Computeren var fire meter høj, og kunne kun spille dette ene spil. Siden da er udviklingen selvfølgelig gået rigtig stærkt. Nye konsoller har overtaget de gamle, og der bliver hele tiden udviklet nye teknologier, som gør spiloplevelsen endnu bedre, og hele tiden skubber grænserne for hvad der er muligt.

I dag er der efterhånden to store konkurrerende konsoller tilbage, samt en række mindre konsoller til andre slags spil. Xbox One og Playstation 4 er de to nyeste konsoller, udviklet af henholdsvis Microsoft og Sony. Så findes der selvfølgelig også Nintendo apparaterne, såsom Wii og Gameboy. Men Xbox og Playstation er efterhånden de to største. Hvad er så det sjoveste at spille på? Hvilket giver bedst mening at man investerer i? Svaret er, at det simpelthen ikke er til at sige. Hvilken konsol man går efter, kommer utrolig meget an på personlige præferencer. Hvilket stik kan man bedst lide, er der nogle eksklusive spil som kun fås på den ene konsol, hvilke ekstrafunktioner vil man gerne have med. Hvis man skal beslutte sig for en af de to, så er det en god ide at man søger lidt rundt, og sammenligner deres specifikationer med hinanden.

En helt anden vej man også kan gå, er bare at investere i en supergod computer. Pc’en har de sidste mange årtier været det primære apparat man spillede computerspil på. Det er det på sin vis stadig i dag. Langt de fleste spil bliver udviklet her, og man har rig mulighed for at ændre på spillene og grafikken som man har lyst. Det kunne derfor også være en god løsning. Hvis man ikke har noget problem med at spille på ens computer, så kunne det meget vel være mest hensigtsmæssigt at investere i det.