Browse By

Udvid dit hjemme-bibliotek

Er du en af de mennesker, som nyder at have gang i en god bog hele tiden, eller indimellem? Det er skønt at læse en bog – man slapper bare af på en helt anden måde, end ved at sidde foran fjernsynet eller computeren. At fordybe sig i en bog, med et helt andet univers, er en måde hvorpå man kan forsvinde lidt væk fra hverdagen. De fleste mennesker nyder en bog i ferierne, da hverdagen godt kan blive travl og det dermed kan virke uoverskueligt at finde tid til en bog. Men uanset om du er typen der altid har gang i en bog, eller en der kun læser i ferier og weekender, så må dit ’hjemme-bibliotek’ have udvidet sig over årene.

Det er så nemt i dag, at hente bøger online og læse dem på ens iPad og computer. Men der er bare intet der kan slå en god fysisk bog, og desuden er det jo skønt at se sin samling af gennemførte bøger, vokse. Køb dine bøger brugte, eller find dem på tilbud, og tilføj dem til dit hjemme-bibliotek. Se din samling vokse og nyd synet af alle de bøger du har læst. Derved kan du også altid vende tilbage til en af favoritterne, hvis du får lyst. Det er ligeledes skønt at kunne låne sine bøger ud til venner og bekendte – måske i bytte for en bog du gerne selv vil have fingrene i.

Men mange glemmer glæden ved at læse en skøn fysisk bog. De ser det som en tjans, fremfor noget man kan slappe af med. Du slapper af på en langt sundere måde, frem for at opdatere Instagram, se en film, online-shoppe eller læse alverdens unødvendige netaviser. Det er ligeledes en god måde for dine gæster at lære dig bedre at kende, når de kommer hjem til dig. De kan se dine bøger udstillet og dermed få et indtryk af din smag og interesser.